Alt starter med mennesker
– sammen skaber vi forandring












Jeg arbejder med ledelse og arbejdsliv dér, hvor det bliver komplekst – og derfor vigtigt.
Jeg er ledelseskonsulent, rådgiver og foredragsholder med 17 års erfaring fra danske organisationer som Djøf, Dagbladet Børsen, Egmont og SAXO.com. Jeg har været en del af den kommercielle ledelse, arbejdet med forretningsudvikling, salg og strategisk eksekvering – og jeg har oplevet konsekvenserne af beslutningerne i praksis. Jeg har siddet i rum, hvor vækst, omstillinger og svære prioriteringer skulle gennemføres, og jeg har både været hyret, fyret og headhuntet. Det har givet mig et realistisk blik på, hvordan ledelse faktisk fungerer, når presset er højt.
Mit arbejde kredser om arbejdslivets dilemmaer og ledelse i praksis. De situationer, hvor klassiske værktøjer kommer til kort, og hvor hensyn kolliderer: performance og menneskelighed; forretning og kultur; tempo og eftertænksomhed. Jeg hjælper ledere og organisationer med at navigere i disse spændinger og omsætte kompleksitet til bedre beslutninger, tydeligere prioriteringer og stærkere følgeskab.
Gennem mit arbejde har jeg hjulpet kunder med forretningsudvikling, kommercielle turnarounds og styrkelse af salgsindsatser – altid med fokus på, at resultater skabes af mennesker. Min erfaring er, at bæredygtig vækst kun opstår, når strategi, ledelse og menneskelige dynamikker tænkes sammen.
Jeg tror på forandring, der gør en reel forskel – både for organisationer og for mennesker.
Derfor er jeg medejer og i gang med at opbygge People Like Us som en social ansvarlig virksomhed, der skaber arbejdspladser for dygtige mennesker med diagnoser. Jeg er også medejer af EdTalk.dk, hvor vi starter samtaler om fremtidens uddannelse, læring og kunstig intelligens (AI).
Herudover hjælper jeg startups som mentor i Copenhagen Fintech, hvor jeg bidrager med erfaring inden for ledelse, strategi, kommerciel udvikling og organisationsopbygning i vækstmiljøer.
I dag driver jeg NomadConsulting, hvor jeg rådgiver ledere og ledergrupper gennem 1:1-sparring, workshops og strategiske ledelsesforløb. Min tilgang er praksisnær, dialogbaseret og funderet i erfaring frem for modeller. Jeg arbejder ikke med færdige svar – men med at skabe de samtaler, der gør handling mulig.
Jeg er desuden forfatter til flere bøger om arbejdsliv og medredaktør af Arbejdslivets dilemmaer (2025) sammen med Svend Brinkmann og Lene Tanggaard. Bogen – og mit arbejde generelt – tager afsæt i en enkel erkendelse: Arbejdslivet er komplekst, og god ledelse handler ikke om at fjerne dilemmaer, men om at kunne stå i dem.
Som foredragsholder skaber jeg refleksion og dialog. Jeg kombinerer erfaring fra kommerciel ledelse og forandringsprocesser med menneskelig indsigt og leverer perspektiver, som publikum kan tænke videre med – og handle på.
Forandring starter med mennesker.
Og den lykkes kun, når vi tør tale ærligt om de dilemmaer, vi står i.